Kilder til besættelsestiden // Kolding
I denne ekstraordinære situation har uddannelsestjenesten valgt at gøre en række kilder, der dækker besættelsestiden i Kolding tilgængelige digitalt til brug for Kolding Kommunes historielærere.
På den måde kan befrielses- og besættelsesjubilæerne, som er lige om hjørnet, stadig markeres fra den lokale vinkel i historieundervisningen.
Kilderne er tilgængelige på Kolding Stadsarkivs flickrkonto. Der ligger et album med kilder til hvert tema (se nedenfor)
Vi håber at kommunens historielærere i udskolingen kan bruge dem i hjemmeundervisningen. Der er frit slag: I kan bruge alle kilderne eller dele af dem. I kan også lade jer inspirere af de forslag, der præsenteres nedenfor.
Kilderne dækker 8 forskellige temaer:
Den tyske soldat Fritz Rühe
Fritz Rühe var soldat i den tyske hær. Han mistede hele sin familie i 1943, sønnen ved fronten, hustruen og datteren ved de allieredes bombardement af Hamburg. Fritz Rühe tilbragte først to år på krigens østfront, senere kom han til Lüneburg i nærheden af sin hjemby Hamborg. Men i november 1943 meldte han sig frivilligt til at rejse til Kolding. I Kolding blev Fritz Rühe arrestforvarer og leder af et af vagtholdene i Kolding Arrest, som var delvist beslaglagt af besættelsesmagten. Her kom Fritz Rühe i tæt kontakt med medlemmer af modstandsbevægelsen.
Karen Abildskou, der fortæller om indkvartering af tyske soldater i private hjem
Karen Abildskou var 12 år da tyskerne besatte Danmark. Hun boede på en gård i Viuff sammen med sin familie. Under besættelsen havde Karens familie flere gange tyske soldater indkvarteret på gården.
Modstandsmanden Frovin Jørgensen
Frovin Jørgensen var lærer på Drengeskolen (Aalykkeskolen) i Kolding. Under besættelsen blev han en del af modstandsbevægelsen, hvor det illegale blad Budstikken blev trykt i Frovin og hans hustru Line Jørgensens kælder. Et illegalt blad var et ulovligt blad. Den danske presse var censureret af besættelsesmagten og det var i øvrigt en dårlig idé at skrive om modstandsarbejdet i de almindelige aviser, derfor trykte modstandsbevægelsen deres egne illegale blade, som blev delt ud i smug i hele landet. Budstikken var ét af dem.
I december 1942 blev Frovin Jørgensen anholdt af Gestapo (det tyske sikkerhedspoliti, der havde hovedkvarter på Staldgården ved Koldinghus). Han tilbragte tre uger i Kolding Arrest og blev derefter sendt i koncentrationslejren Sachsenhausen i Tyskland. Han vendte først tilbage til Danmark 17. maj 1945.
Niels og Lizzie Petersen, der begge arbejdede for Gestapo på Staldgården
Niels Petersen var blikkenslager. Han boede i Kolding på Hyrdestræde 7. Niels’ hus blev kendt som ”kobberhuset”, fordi det er beklædt med kobberplader. Niels Petersen er blandt andet kendt for sit kobberarbejde. Han har lavet byvåbnet, der hænger over indgangen til Kolding Rådhus og skulpturen ”Tyren”, der står på havnen. Han var også sportsmand og vandt i 1909 danmarksmesterskabet i kapgang. Da blev han byens helt store sportshelt. Under besættelsen var der tysk hvervekontor i Niels Petersens hus. På hvervekontoret kunne danskere melde sig frivilligt til at arbejde for tyskerne. Af den grund blev Niels Petersen arresteret efter befrielsen. Han blev dømt for værnemageri og hvervning ved retten i Kolding.
Lizzie Petersen var datter af blikkenslageren Niels Petersen. Lizzie var 14 år da tyskerne besatte Danmark. Under besættelsen arbejdede hun som assistent for Gestapo (det tyske sikkerhedspoliti), på deres hovedkvarter på Staldgården ved Koldinghus 200 meter fra hendes hjem. Efter befrielsen blev hun sigtet for stikkeri og for at have arbejdet for tyskerne. En stikker var en person der under besættelsen ”sladrede” til tyskerne om danskere, der gjorde modstand mod besættelsesmagten. I september 1946 blev hun idømt 10 års fængsel.
Jøder i Kolding
Efter tyskernes besættelse af Danmark den 9. april 1940 havde den danske regering samarbejdet med besættelsesmagten. Det samarbejde brød sammen den 29. august 1943, og Danmark var derefter i det man kalder en militær undtagelsessituation. Den situation udnyttede besættelsesmagten, og Hitler beordrede den 28. september 1943 at alle danske jøder skulle tilfangetages og sendes i koncentrationslejr i Tyskland. Datoen for aktionen blev sat til natten mellem den 1. og 2. oktober. Det satte gang i en redningsaktion, hvor både modstandsfolk og helt almindelige danskere hjalp jøderne til Sverige med fiskerbåde over Øresund.
Men ikke alle danske jøder nåede til Sverige. Besættelsesmagten nåede at tilfangetage omkring 500 jøder, der i dagene efter natten til 1. og 2. oktober blev transporteret til Tyskland med tog. Ét af de tog kørte forbi Kolding Banegård.
Tyske flygtninge i Kolding
I januar 1945 rykkede Sovjetunionen for første gang under krigen ind på tysk territorium. Det betød at op mod 12-14 millioner tyskere måtte flygte fra deres hjem i det østlige Tyskland. Cirka 350.000 af dem ankom til Danmark fra februar 1945 og frem til befrielsen i maj 1945. 200.000 af dem blev i Danmark efter befrielsen. Danmark ønskede egentlig at sende dem hjem så hurtigt som muligt, men fordi Tyskland var i så stor nød og mangel på mad efter 5 års krig blev der oprettet flygtningelejre rundt omkring i Danmark.
I Kolding var der flygtningelejre ved Dyrehavevej, Lykkegårdsvej, Kløvervej og Tvedvej. Mange af flygtningene kom til at opholde sig flere år i Danmark. Først i 1946 begyndte man at sende de første tilbage til Tyskland. Alle flygtninge i Danmark kom igennem Koldings gennemgangslejr på vejen tilbage til Tyskland. I februar 1949 forlod de sidste tyske flygtninge Kolding med toget fra Tvedvejlejren.
Sortbørshandel i Kolding
Under besættelsen var der mangel på varer i Danmark. Derfor blev der indført det man kalder rationering. Det betød, at hver enkelt dansker fik rationeringskort, der bestemte hvor meget man kunne købe af bestemte varer i butikkerne. Det kunne være sukker, smør, kaffe, tobak og sæbe.
Nogle danskere deltog i ulovlig sortbørshandel. Det vil sige, at de købte varer udenom butikkerne, af sortbørshandlere eller ”sortbørshajer”, der havde skaffet varerne på ulovlig vis. Det var især rationeringsmærker, cigaretter, sukker, kaffe og benzin.
Sortbørshandlen var ulovlig, men mange danskere handlede alligevel på ”den sorte børs”. Alligevel var mange utilfredse med de såkaldte ”sortbørshajer”, der for det meste solgte stjålne varer. I september 1944 opløste tyskerne det danske politi, som ellers indtil da havde holdt øje med sortbørshandlerne. Da der ikke længere var noget politi, skete det at befolkningen selv straffede sortbørshajerne. Det skete i Kolding i september 1944.
Dem, der blev kærester med tyske soldater
De kvinder, der var kærester med tyske soldater under besættelsen, blev kaldt tyskerpiger og andre øgenavne, som fx feltmadrasser.
En af dem var Mette Marie, som en af kilderne til dette tema handler om.
Pigerne var meget upopulære i store dele af den danske befolkning.
Nogle af dem blev dømt for landsforræderi efter befrielsen, men
mange blev straffet allerede under besættelsen. Det gjorde de blandt andet ved ulovlige klippeaktioner, hvor piger fik klippet håret af og i nogle til tilfælde fik revet tøjet af – i fuld offentlighed.
FORSLAG TIL BRUG AF KILDERNE:
Kilderne bruges normalt i vores forløb Puslespillet. Her arbejder eleverne i 8 grupper. Men vores vurdering er, at kilderne også sagtens kan bruges til individuelt arbejde. At give alle kilderne til én elev er måske lige rigeligt – til gengæld kan temaerne fordeles mellem eleverne, så én elev kun arbejder med ét tema.
Når eleverne læser kilderne, kan de trække de tre-fem vigtigste informationer ud af dem. Det er den historie, de vil fortælle om temaet.
Herefter fremstilles et formidlingsprodukt af det foto, som er knyttet til temaet.
På Flickr ligger der både originalfotoet og en redigeret version. Eleven kan selv vælge hvilket foto han/hun vil bruge som produkt.
Eleverne kan bearbejde fotoet, så det fortæller den historie, de har trukket ud af kilderne.
De kan trække elementer som fx personer eller bygninger frem med udvalgte farver (bruge farvesymbolik) og på den måde tage stilling til, hvad der skal træde frem og have fokus på billedet. De kan male ovenpå og tilføje elementer, som har en illustrerende, symbolsk betydning for den formidlende funktion, brikken skal ende med at have.
Formidlingsproduktet kan bruges til at formidle historien til klassekammeraterne – enten over videokonference eller når I engang vender tilbage til klasselokalerne. Det kan samtidig være en inspiration til formidlingsproduktet, de skal producere i forbindelse med eksamen.
Temaerne er iværksat
af Kolding Stadsarkiv
