Kolding Stadsarkiv har som en del af vores samlede strategi udpeget følgende 4 formidlingstemaer for de kommende år:
I 2014 har Kolding Stadsarkiv arbejdet målrettet med krige og konflikter som overordnet formidlingstema. Det har bundet vore aktiviteter sammen og sat en ramme og en retning for arbejdet. Temaet var i år næsten givet – det var således uundgåeligt som et historisk arkiv ikke at forholde sig til to helt store krigsbegivenheder: 150-året for 1864-nederlaget og 100-året for udbruddet af Første Verdenskrig. To historiske begivenheder, som dels har haft en afgørende betydning for skabelsen af nationalstaten Danmark og danskernes selvforståelse, dels for den verdensorden, som fulgte i kølvandet på krigen i 1914-1918. Der er tale om skelsættende krige i både national og international forstand.
Netop spændet mellem det lokale, det nationale og det internationale har været et omdrejningspunkt i flere af de problemstillinger og aktiviteter, som arkivet i år har været involveret i. Med andre ord, vi har sat lokalhistorien ind i en global kontekst. Lokalhistorien begrænser sig dermed ikke til en snæver fortælling for få personer, men inddrager hermed en langt bredere gruppe af mennesker og tilbyder et perspektiv om en stor fortælling fortalt gennem lokale briller.
Der arbejdes på nationalt plan på at udpege 2015 til ‘Slægtens år’ – et kulturår, der kan samle en række landsdækkende aktiviteter. Hvad betyder ’slægt’? Hvad betyder ‘individ’? Og hvad sker der i møderne mellem de to begreber? Begge begreber er essentielle i forståelsen af vores fortid, i oplevelsen af vores nutid og i forestillingerne om fremtiden. De handler om fællesskab og traditioner, men også om konflikter og brud. Det er udgangspunktet for idéen om et kulturår i 2015, der under titlen Slægtens år skal danne baggrund for aktiviteter i hele Danmark.
Kolding Stadsarkiv vil på baggrund af den nationale ramme benytte lejligheden til at sætte nyt fokus på et af lokalhistoriens særkender: Slægten. På samme tid vil vi også undersøge fænomenet ‘Familie’, der som et historisk begreb har haft varierende roller og funktioner og som samtidig har afspejlet den generelle samfundsudvikling.
I dag tager mange vores velfærdssamfund og danske model som en selvfølge, men vi skal kun få generationer tilbage før grundvilkårene var helt anderledes. Særligt tiden efter Anden Verdenskrig er kendetegnet ved, at Danmark for alvor udviklede sig til et moderne velfærdssamfund. Der var tale om en brydningstid, der var præget af både vækst og optimisme, og hvor der i løbet af få årtier blev ændret på familiemønstre, arbejdsmarked og boligformer. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i stort antal, skilsmisser og seksualoplysning blev en del af de ændrede normer, langt højere andel af befolkningen fik en uddannelse og det almennyttige boligbyggeri blev realiseret i stor stil. Ligesom masseforbrug i form af køleskabe, elektriske komfurer, vaskemaskiner og TV indgik som centrale elementer i de mange parcelhuskvarterer, der voksede frem.
Temaerne er iværksat
af Kolding Stadsarkiv
