Fokus 1864

Christiansfeld

Christiansfeld var indtil 1864 en del af Hertugdømmet Slesvig, men efter afståelsen af Slesvig til Preussen kom byen under preussisk administration. Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld dannede i sommeren 1864 rammen om den våbenhvileaftale mellem Danmark og Preussen/Østrig, som indledte de senere fredsforhandlinger. Afståelsen af Slesvig i 1864 betød, at Christiansfeld mistede sit nordlige opland. Området blev overdraget til Danmark som kompensation for de kongerigske enklaver i Slesvig. Efter folkeafstemningen i 1920 kom byen tilbage til Danmark sammen med resten af Sønderjylland.

Vamdrup

Ved krigens begyndelse indkaldte man soldater til forsvar af Danmark. Nogle fra Vester Vamdrup og nogle fra Øster Vamdrup. For Bastrups vedkommende var det en anden sag: Her hørte en del af befolkningen til Danmark, mens størstedelen var slesvigere, dvs. blev administreret fra Haderslev og fra den tyske administration i København. Ingen drømte om, at der ville vokse en stationsby op mellem Vester Vamdrup og Øster Vamdrup. På kortet ses det planlagte jernbaneterræn og de to planlagte huse til henholdsvis toldforvalteren og stationsforstanderen. Gårdsignaturen i Østergade er ”Gadegaard” ved den nuværende Gadegårdsvej.

Hjarup

Ifølge folketællingen i 1860 boede der i Hjarup sogn 543 mennesker fordelt på 76 gårde og huse. Landsbyen havde længe haft en skole. Skolen bestod dengang kun af én stråtækt længe. Læreren boede i den ene halvdel, og undervisningen foregik i den anden halvdel. På Fløjbjergvej 70 fandtes et fattighus, og landsbyens kirke var noget forfalden. Den største gård i landsbyen var Hjarupgård, som i en årrække op til 1864 ejedes af en proprietær Thomsen, hvis kone var datter af den rige købmand Christiansen i Flensborg. Uden for landsbyen lå den store nye gård, Elisalund, ejet af C. T. Wissing.

Hejls

Krigen i 1864 fik store konsekvenser for Hejls Sogn. Administrativt blev sognet en del af Kolding herred i Vejle Amt og administreredes fra Vejle og København og ikke længere fra Haderslev og Slesvig. Kolding blev fra nu af sognets købstad. Erhvervsmæssigt skar grænsen handelsforbindelserne over mod syd, og Hejlsminde deltes i en sydlig “tysk” del og en nordlig “dansk” del. Sognet blev grænsesogn og toldsted med grænsegendarmer og toldembedsmænd på begge sider af grænsen. Det tilførte sognet nye mennesker og aktivitet, og det modvirkede til dels den erhvervsmæssige tilbagegang.

Lunderskov

Mange landsdele og sogne blev berørt af krigen i 1864, og dens konsekvenser påvirkede lokalsamfundene i mange år derefter. Mange mandlige forsørgere blev indkaldt, og hvis de vendte tilbage, var det ofte med varige mén. For Hans Jensen fra Nagbøl var det en lang kamp for at få godtgørelse for de skader, han havde pådraget sig under krigen, og som havde nedsat hans arbejdsevne. Han blev kort efter krigen enkemand og måtte leve resten af livet ved at tage hyre på gårde. Efter krigen opførte man også en lang række efterskoler langs grænsen for at sikre forbindelsen med det tabte land samt dansk sprog og kultur i området.

Kolding

Fra februar til november 1864 var Kolding besat af preussiske og østrigske tropper. Borgerne i byen skulle sørge for at levere forsyninger og penge til de fjendtlige tropper, og mange blev tvunget til at arbejde for fjenden. Preusserne og østrigerne kunne ikke fordrage hinanden, og mens preusserne generelt opførte sig arrogant overfor borgerne, var østrigerne venlige. Da tropperne marcherede ud af Kolding, var byen smykket med danske flag, som de preussiske tropper stak ud efter med bajonetterne, men østrigerne nød dog synet af flagene. Da de sidste preussere forlod byen, blev de hilst farvel med stenkast fra borgerne.

1864-grænsen fastlagt ved Frederikshøj
Da den dansk-tyske Grænsedragningskommission i 1864 skulle fastlægge grænseforløbet nord for Christiansfeld, boede kommissionen på Frederikshøj Kro.
Kromanden, Jens Wilson, beværtede en aften kommissionen særdeles godt og fik dem på overbevisende måde fortalt, at han gerne så grænsen lagt SYD om kroen. Efterfølgende blev grænsen mellem Danmark og Tyskland så netop her – som det ses på kortet over grænsens forløb – fastlagt i et knæk SYD om kroen i hegnet, indtil den igen – i et knæk – blev ført op og fortsat i den oprindelige grænselinie.

Fra Kolding til Vejle og Fredericia

Kolding undgik at blive hårdt ramt af krigen. Med sin placering ved grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig kunne det nemt have kommet til sammenstød, da preussiske og østrigske tropper overskred grænsen i februar 1864. Overmagten tvang de danske styrker tilbage til Vejle og til fæstningen Fredericia. I Vejle kom det til kampe med svære tab den 8. marts. Den 20.-21. marts kom turen til Fredericia, som blev bombarderet med store ødelæggelser til følge. Tyskerne opgav at storme fæstningen – formentlig ud fra den beregning, at den lille styrke dér ikke udgjorde nogen trussel. Først efter Dybbøls fald den 18. april rømmede de danske tropper forsvaret af Fredericia.

Ødis

Ødis Bramdrup hørte indtil krigen 1864 til Sønderjylland, der igennem århundreder var blevet styret fra Tyske Kancelli i København. Lokalt hørte sognet til Tyrstrup Herred i Haderslev Amt. Langt den overvejende del af befolkningen i sognet var dansksindet, og forsøg på at indføre tysk skolesprog i begyndelsen af 1800-tallet var da også slået fejl. På nogle af de store gårde sad der dog folk, som følte sig som slesvigere, og som gerne ville holde fast i tilknytningen til det tyske område. Efter 1864 kom Ødis ind under Nørre Tyrstrup Herred i Vejle Amt.