19. November 2014 // Kolding
Temaet til årets Koldingbog var næsten givet – det har været uundgåeligt som et historisk arkiv ikke at forholde sig til to helt store krigsbegivenheder: 150-året for 1864-nederlaget og 100-året for udbruddet af Første Verdenskrig. To historiske begivenheder, som dels har haft en afgørende betydning for skabelsen af nationalstaten Danmark og danskernes selvforståelse, dels for den verdensorden, som fulgte i kølvandet på krigen i 1914-1918. Der er tale om skelsættende krige i både national og international forstand.
Netop spændet mellem det lokale, det nationale og det internationale er drejningspunkt i flere af de problemstillinger, som behandles i årets artikler. Med andre ord – vi har sat lokalhistorien ind i en global kontekst. Lokalhistorien begrænser sig dermed ikke til en snæver fortælling for få personer, men inddrager hermed en langt bredere gruppe af mennesker og tilbyder et perspektiv om en stor fortælling fortalt gennem lokale briller.
Koldingbogen 2014 udkom d. 19. november og kan købes hos bl.a. Arnold Busck i Kolding Storcenter, Bog & Idé i Jernbanegade, Føtex i midtbyen, Liva, Martensen Boghandel i Christiansfeld, Visit Kolding og flere af byens kiosker – samt på Koldinghus og Stadsarkivet.
Vejen til skafottet
Af Poul Duedahl
Jens Nielsen blev i 1892 som den sidste person i Danmark henrettet i fredstid. Hans forbrydelser var mange, og som barn boede han på Landerupgaard Opdragelsesanstalt, det var her, at han for alvor grundlagde sin kriminelle løbebane.
1864 i Kolding
Af Søren Flø Sørensen og Birgitte Dedenroth-Schou
I 1864 var Kolding besat: Preussiske og østrigske tropper befandt sig i byen og var indkvarteret hos byens borgere. Det blev starten på en tid med forandringer, fremmede soldater færdedes blandt borgerne, grænserne blev flyttet, og Kolding fik ved slutningen af krigen et helt nyt opland mod syd.
Jul og skarlagensfeber i 1930’ernes Kolding
Af Helene Jensine Holst
I 1937 hærgede skarlagensfeberen i Kolding, og Helene Holst fortæller om sin families oplevelser lige før jul i 1937, hvor fem af de syv søskende var indlagt. Det var en svær tid i det lille hjem, men Helene Holst mindes en god barndom på trods af trange kår og sygdom.
Røde Kors i Kolding i 1945
Af Martin Philipsen Mølgaard
Røde Kors gjorde en stor indsats under Anden Verdenskrig – også i Kolding. Her oprettedes et Hjælpekontor, og Røde Kors hjalp fangerne i Gestapos fængsel i byen. De Hvide Busser, som hentede krigsfanger ud af kz-lejrene, blev også en markant del af historien om Anden Verdenskrig i Kolding, da de tidligere krigsfanger blev indkvarteret i byen.
Hvor var du den 3. november 2004?
Af Ole Sønnichsen
Det er i 2014 ti år siden, at fyrværkerifabrikken i Seest sprang i luften. En katastrofe der har sat sit præg på Koldings borgere. Ole Sønnichsen fortæller om katastrofen og om de mennesker, han har interviewet om begivenhederne i Seest. Interviews der også optræder i bogen “03.11.04 Katastrofen i Seest”, af Ole Sønnichsen, der udgives d. 24/10 2014.
Nazitræf i Kolding – et terrorkorps træder sine barnesko i lange støvler
Af Villy Rasch
Den 17. og 18. juni 1939 var Kolding kulissen for DNSAP’s, Dansk Nationalsocialistiske Arbejderpartis, landsmøde. Fremtrædende nazister fra ind- og udland gæstede Kolding, og der blev holdt taler på Koldinghus og marcheret igennem Koldings gader. Mange af deltagerne til dette møde kæmpede senere for Hitler under Anden Verdenskrig.
Klostergårdens ‘Berlinmur’
Af Lene Wul
I 1989 blev Kolding sat på graffitiverdenskortet, da tunnelen ved Klostergården blev det første sted i Danmark for lovlig graffiti. Et unikt projekt der blev til gennem et samarbejde mellem Kolding Kommune, Ungdomskolen og unge graffitikunstnere i byen.
‘Værnemagerens’ søn og modstandsmandens datter
Af Martin Philipsen Mølgaard
Niels og Marie Aunsbjerg Nielsen blev gift i 1947, men deres tid under Anden Verdenskrig var ikke let, da Maries far var modstandsmand og Niels’ far var stemplet som værnemager. Det var en kløft mellem familierne, der dog smedede de to unge sammen i et livslangt forløb.
Kolding i demokratiets barnesko
Af Erik Voss
De første folketingsvalg i Kolding var ikke ligetil, i aviserne var der masser af polemik om de opstillede kandidater, og allerede dengang var det ikke udelukkende politik, man havde fokus på. Her fortælles om de første demokratiske valg i Kolding og om de mænd, der stillede op til valg.
Da Kolding og Skamlingsbanken blev spydspids i kvindernes valgretskamp
Af Helle Juhl
I 1912 blev Skamlingsbanken baggrund for Dansk Kvindesamfunds landsmøde. Her brugte de den historiske kulisse til at sætte fokus på kvindernes manglende stemme- og valgret. Kvinderne i Kolding kæmpede i disse år for deres rettigheder.
Kongeågrænsen – den mentale grænse
Af Kaj Skaaning
Grænselandet har en unik historie, der har givet udslag i en mental grænse mellem Nørre- og Sønderjylland. En mental grænse der har haft stor betydning for beboerne i dette område, specielt da man ved kommunesammenlægningerne blev stillet overfor valget mellem Kolding og Haderslev.
Optur, nedtur, kiksekage og litteratur
Af Karen Filskov
Ti år med litteraturen i fokus hos foreningen Litteratur6000 har været præget af både op- og nedture. Flere krisemøder blev afholdt, inden medlemmerne endelig begyndte at strømme til og bakke op om de gode arrangementer.
Neutralitetens fortrop – træk af Kolding og verden under Første Verdenskrig
Af Anders Orris
Danmark forholdt sig neutral under Første Verdenskrig, men krigen har alligevel sat sine spor. Kolding blev centrum for lukrative handelsmuligheder, da der blev udført forsyninger til de krigsførende lande. Byerne i den sydlige del af Kolding Kommune blev da også præget, da de unge mænd her måtte kæmpe på tysk side for et land, som de ikke følte, de hørte til.