50 års jubilæum // 13. november 2020
Koldingbogen 2020
Koldingbogen er et værk for borgerne i Kolding og af borgerne i Kolding.
I år har bogen temaet grænser som omdrejningspunkt.
Grænser skabes af mennesker og de kan have mange forskellige udstrækninger og udtryk. Nogle af dem er håndgribelige og konkrete, som for eksempel grænser mellem lande og nationer, imens andre er sværere at definere og forklare, for eksempel de grænser, der nogle gange opstår mellem mennesker og kulturer. Gennem historien er grænser blevet overtrådt, forandret, udvidet og opløst. Koldingbogen 2020 byder på 11 forskellige fortællinger, der alle på hver deres måder kredser om temaet grænser.
Koldingbogen 2020 udgives af Kulturudvalget og Kolding Stadsarkiv. Den er redigeret af Camilla Brask Rasmussen og Lene Wul. Bogen udkommer 13. november. Se hvor den kan købes:
Koldingbogen 2020 skulle have været præsenteret til et åbent arrangement på Kolding Bibliotek fredag den 13. november 2020, men pga. COVID-19 blev arrangementet aflyst. I stedet præsenterer Kolding Stadsarkiv sammen med Koldingbibliotekerne otte interviews med en række personer, der har spillet en rolle i årets Koldingbog – eller i tiden før.
Begyndelsen – fra Jul i Kolding til Koldingbogen
Af Per Bødker Andersen
Koldingbogen fylder 50 år i år, men tanken om en årlig bog om Kolding er faktisk mere end 50 år gammel. Allerede i 1949 og 1950 udgav min far, teaterforlægger Axel Andersen, Jul i Kolding. Det blev forgængeren til den Koldingbog, som vi har kendt de sidste 50 år, og som i dag er blevet et samlerobjekt.
Grænsen mellem sygt og sundt – smitsomme sygdomme i Kolding
Af Gunilla Svensmark
Coronapandemien er en påmindelse om, at der op gennem historien er opstået nye sygdomme, som lægevidenskaben og myndighederne har stået magtesløse overfor. Vi griber derfor til gamle og velkendte metoder som isolation, karantæne og begrænsninger i vores dagligdag. Det afspejler sig i lovgivningen, og det kan ses på de institutioner, der lige siden middelalderen er blevet oprettet i Kolding for at undgå smitte.
Harteværket – da grænserne for energiproduktion blev flyttet
Af Søren Werther Kjær Rasmussen
Harteværket har 100-års jubilæum i år. Det blev opført som resultat af Danmarks første energikrise. Harteværket var langtfra et lokalt isoleret fænomen, men led i en vision om at gøre en del af Danmarks energiproduktion uafhængig af fossile brændsler – og dermed flytte grænserne for, hvad der var muligt i dansk elproduktion. Men blev Harteværket en succes og flyttede det grænserne for dansk energiproduktion?
Kampen om grænsen – det unge grænseværn i Kolding
Af Jacob Krause
Den dansk-tyske grænse, der blev fastlagt ved Genforeningen i 1920, efterlod et mindretal på begge sider. Det tyske mindretal i Sønderjylland undlod ikke at vise deres utilfredshed med afstemningsresultatet, og i takt med nazismens stigende dominans i grænseområdet i 1930’erne kom 1920-grænsen for alvor under angreb. Som en reaktion på udviklingen i Sønderjylland opstod landsorganisationen Det Unge Grænseværn, hvis overordnede mål var at værne om og styrke det dansk-nordiske ånds- og kulturliv i grænselandet. Organisationens virke nåede også til Kolding, hvor dets landsmøde på Skamlingsbanken i 1934 samlede op mod 35.000 deltagere til protest mod truslen fra syd.
Et triumftog – de lokale æresporte
Af Jens Hansen
Den 9. juli 1920 underskrev Kong Christian 10. loven, der efter afstemninger i februar og marts 1920 officielt genforenede Sønderjylland og Danmark. Det blev fejret med kongeligt besøg og festligheder i Sønderjylland de efterfølgende dage. 10. juli begyndte kongen sin rejse gennem det genvundne land med en tur, der begyndte i Kolding nord for den gamle grænse og sluttede i Aabenraa ved den nye grænse. Dagens begivenheder kan følges fra by til by i artikler i landets aviser og gennem fotografier fra dagen, der er gengivet på utallige postkort. Her sættes der fokus på, hvad de kan fortælle os om kongens rejse og de æresporte, han passerede fra Kolding til Christiansfeld.
Havn og Søfolk – Kolding Havn under krigen
Af Gustav Schmidt Hansen
Under Anden Verdenskrig ændrede vilkårene på Kolding Havn sig brat, da tyskerne overskred grænsen og besatte Danmark. Besættelsesmagten rykkede ind på havnen, beslaglagde bygninger og skibe og påbegyndte opbygningen af et skibsværft. Da modstanden mod besættelsesmagten og mod de, som samarbejdede med den, voksede i løbet af besættelsestiden blev havnen og havnens virksomheder også flere gange ramt af sabotageaktioner. Samtidig passede søfolk fra Kolding deres dont på havet, som de altid havde gjort, men også de kom til at mærke følgerne af krigens hærgen. Ikke alle søfolk slap gennem krigen med livet i behold.
Calle Kolding i Huéscar – 172 års ublodig krig
Af Jimmy Munk Larsen
I den lille andalusiske by Huéscar ligger der en gade, der er opkaldt efter Kolding. Gaden afslører de to byers forbindelse. Under Napoleonskrigene erklærede Huéscar krig mod Danmark men glemte siden alt om krigserklæringen. I 1981 blev 172 års ublodig krig bragt til ophør, og et venskab på tværs af landegrænser og sprogbarrierer spirede frem mellem Huéscar og Kolding.
Under jorden – en modstandsmands erindringer
Af Herlev Hougaard Jepsen og Camilla Brask Rasmussen
Christen Steffensen – en dansksindet sønderjyde i Kolding
Af Henriette Baudtler
Christen Steffensen var barn af dansksindede sønderjyder og flyttede over grænsen til Danmark i 1879 for at undgå at komme i tysk militærtjeneste. Han flyttede aldrig hjem til Sønderjylland igen, men Christen Steffensen satte i stedet sit aftryk på Kolding og historien om den sønderjyske modstand mod en fremmed magt.
Grænsen mellem by og land – erindringsglimt
Af Erik Nielsen
Erik Nielsen voksede op i et bysamfund på grænsen til de otte sogne syd for Kolding. I denne artikel fortæller Erik Nielsen om tiden efter Genforeningen, før han selv blev født, hvor hjemstavnsfølelse og nationalfølelse, ifølge hans familie, var to forskellige ting. Han fortæller også om den store forskel, han oplevede, der var på at vokse op på landet og i byen før kommunesammenlægningen i 1970.
Emil A. Rømeling – chef for grænsegendarmeriet
Af Per Bomholt og Jens Hansen
Emil A. Rømeling var tilknyttet grænsegendarmeriet i 21 år. De første to år som næstkommanderende og derefter fra 1900-1919 som øverste chef. Fundet af nye skriftlige kilder, giver os en bedre forståelse af, hvilke værdier han lagde vægt på i sin tjeneste ved grænsegendarmeriet.