Seest-katastrofen

3. November 2004 // Kolding, Danmark

Den 3. november 2014 er det 10 år siden fyrværkeri-ulykken i Seest. Selv om der er gået et årti, sidder katastrofen stadig fast i mange koldingensere; ikke kun hos dem, som på tragisk vis blev direkte berørt, da fyrværkeri-fabrikken eksploderede, men også mange af dem, der blot fulgte med fra sidelinjen og fornemmede den utryghed, der bredte sig i byen på selve dagen og i tiden efter.

Katastrofen i Seest er med andre ord blevet en del af Koldings moderne kollektive historie – og det markeres med en udstilling på Koldinghus og en bogudgivelse i et samarbejde mellem Koldinghus, Kolding Stadsarkiv, forlaget Gyldendal og forfatter Ole Sønnichsen. Udstillingen åbnede fredag den 24. oktober, hvor bogen “03.11.04 Katastrofen i Seest” også udkom.

I Koldingbogen 2014 bidrager Ole Sønnichsen også med en artikel: “Hvor var du den 3. november 2004“, hvor Ole bl.a. fortæller sin egen oplevelse af og sit forhold til Seest-kastrofen.

Udstillingen og bogen bygger på de indsamlinger, som vi løbende har foretaget i foråret, hvor alle har haft mulighed for at bidrage med beretninger og stof til projektet.

Nogle af øjenvidneberetningerne kan også læses i Kolding Ugeavis:
Arne Hansen: “Det regnede med leca-blokke”
Charlotte Juhl: “Vi skal ud, det skal være nu”
Natasha Christiansen: “Jeg fik altandøren i hovedet”
Henny Nielsen: “Jeg fik en stor betonklods gennem taget”

I foråret 2014 udgav den lokale forfatter Helge Kjerside endvidere en e-bog om Seest katastrofen.

Kolding Stadsarkiv modtager fortsat materiale (dokumenter, fotos og film) fra folk, der ønsker at bidrage til dokumentationen af ulykken og nogle af de efterfølgende konsekvenser og oplevelser. Kontakt arkivet eller aflever via vores digitale aflevering.

Seest-katastrofen
Seest-katastrofen
Seest-katastrofen
Seest-katastrofen
Seest-katastrofen
Seest-katastrofen
Seest-katastrofen
Seest-katastrofen

Fotos: Karsten Harders, Jan Laursen-ABC Luftfoto, Alex Vestergaard, Bjarne Andersen, Kolding Stadsarkiv

Del instagram billeder med #seestkatastrofen

Vær' med i dialogen om projektet...